Pssst, Hey Du! Så Kan Du Godt Komme Nærmere! - Kim Schumacher
Pssst, Hey Du! Så Kan Du Godt Komme Nærmere! - Kim Schumacher
Kim Schumacher. Mit 80’er idol.
Jeg elskede hvordan han skilte sig ud, var anderledes og stod ved hvem han var – uanset hvad andre mente om ham.
Jeg elsker hans speed-snak, de mange sjove ord, det farverige tøj og især glimtet i øjet og det store glade smil.
Han var på mange måder inspirerende – og havde brede skuldre!
Han var bl.a. med til at bane vejen for accepten af det at være homoseksuel – og ikke mindst det at skille sig ud og at være god nok som man er.
På mange måder kan jeg spejle mig selv, og mine værdier, i Kim Schumacher.
Pludselig kunne jeg mærke at jeg skulle skabe Kim Schumacher i mit BAKAOS-univers og jeg var fuldstændig i symbiose med ham, mens jeg skabte dette værk, mens musikken fra en af hans playlister strømmede ud af mine højtalere.
Værket er desværre ikke til salg, da jeg simpelthen ikke kan skille mig af med Kim, men….
Kim fås som flotte gicléeprint m.m.
***
Håndtegnet maleri. Vægkunst.
Pigmenteret blæk på lærred.
Motivet fortsætter ud på kanterne af lærredet.
Billederne her på siden kan på ingen måde gengive originalværkets kvalitet, farver og struktur og du er derfor altid velkommen til at besøge BAKAOS i hendes atelier for at se værkerne i virkeligheden. Besøg efter aftale. Hold også øje med udstillingskalenderen.