Lad Idéerne Gro
Lad Idéerne Gro
Idéer afføder idéer.
Da jeg skabte dette lille værk, kom jeg til at tænke på hvor mange gange jeg har siddet til møder hvor der ikke var plads til at lade idéerne gro. Jeg er af den overbevisning, at hvis man lader idéerne gro og får sat ord på dem, så kan der ske vilde ting.
Både de gode, mindre gode, virkelige dårlige samt de mere urealistiske idéer kan netop være dem der føre hen til den rigtig gode idé.
’Hvad nu hvis vi maler blomster på en rumraket og sender den til månen’-agtigt…
Jeg elsker at lege med idéer, men ofte oplever jeg at blive bremset fordi mange har tilbøjelighed til at skyde idéer ned i stedet for at lade dem gro.
Så dette værk er min kærlige opfordring til at give plads til at idéer kan gro. Det lønner sig i sidste ende. Og så er det vældig godt for lattermusklerne, og frigivelsen af endorfiner, at slippe tøjlerne og komme med de helt skøre idéer. Total winwin.
***
Håndtegnet maleri. Vægkunst.
Pigmenteret blæk på MDF-plade.
Motivet fortsætter ud på kanterne af pladen.
Årsstal: 2016
Billederne her på siden kan på ingen måde gengive originalværkets kvalitet, farver og struktur og du er derfor altid velkommen til at besøge BAKAOS i hendes atelier for at se værkerne i virkeligheden. Besøg efter aftale. Hold også øje med udstillingskalenderen.