Afvigeren - Følelserne Uden på Tøjet
Afvigeren - Følelserne Uden på Tøjet
Kender du følelsen af at være fastholdt. Det kan f.eks. være i normer, et parforhold, et arbejde eller en livssituation. Man føler sig bundet og ved at der skal kræfter, og mod, til at bryde de 'lænker' der holder en fast. Man skal turde skille sig ud - også selvom andre måske ryster på hovedet og peger fingre - eller siger at det man gør er skørt og ikke kan lade sig gøre.
De bekymrede blikke eller himmelvendte øjne.
Kender I det, at man så kigger indad og siger. Det er rigtigt det du gør, lad dig ikke slå ud af omgivelsernes bekymring. Tro på dig selv, for gør du det er alt muligt. Vær ikke bange for at skille dig ud og springe ud i noget der får folk til at ryste på hovedet.
Lad ikke din egen usikkerhed blive din fjende, ej heller andres usikkerhed på dine vegne.
Følg dit hjerte og din mavefornemmelse - og NYD rejsen!
***
Håndtegnet maleri. Vægkunst.
Pigmenteret blæk på lærred.
Motivet fortsætter ud på kanterne af lærredet.
Årstal: 2015
Billederne her på siden kan på ingen måde gengive originalværkets kvalitet, farver og struktur og du er derfor altid velkommen til at besøge BAKAOS i hendes atelier for at se værkerne i virkeligheden. Besøg efter aftale. Hold også øje med udstillingskalenderen.