Gå til produktoplysninger
1 af 1

Art by BAKAOS

Afrodite - Den Skumfødte

Afrodite - Den Skumfødte

Normalpris 14.875,00 DKK
Normalpris Tilbudspris 14.875,00 DKK
Tilbud Solgt
Inklusiv moms

Dette maleri udspringer af en livslang fascination af græsk mytologi.

Da mine forældre ventede mig, kaldte de mig deres ufødte barn for Zeus. Et navn, en fortælling og en forbindelse, jeg aldrig helt har kunnet slippe. Allerede som barn blev jeg draget mod Grækenland, de græske gudinder, det blå øje der beskytter mod ondskab, og Oraklet i Delfi – som om noget gammelt kaldte på mig.


Som voksen, under et ophold på Kreta, fordybede jeg mig i græsk mytologi. Her voksede forbindelsen sig endnu stærkere. Mit filosofiske sind begyndte at se sammenhænge, mærke lag og betydninger – og jeg følte mig dybere knyttet til både mit fosternavn Zeus og til Afrodite, kærlighedens gudinde.

Afrodite, den skumfødte gudinde, opstod af havets skum som et billede på livets fødsel, skabelse og forvandling. I dette Afrodite-maleri bærer hun det tredje øje – et gennemgående symbol i BAKAOS’ samtidskunst. Det tredje øje repræsenterer intuition, indre viden og bevidsthed. For mig handler det om at se verden med klarhed og omsorg – og om at møde forskellighed uden frygt.


For mig er dette også et værk om fred. Den fred, der opstår, når vi vælger bevidsthed frem for frygt, og omsorg frem for afstand. Som kunstner for fred arbejder jeg med kunsten som et sprog, der minder os om, at indre fred er forudsætningen for fred imellem os – og videre ud i verden.


I værket er Afrodite omgivet af væsener, der fungerer som totemdyr. Totemdyrene er centrale i BAKAOS’ billedsprog og symboliserer verdens mangfoldighed og forskelligheder.

Hvert totemdyr repræsenterer forskellige kvaliteter og livsformer, og tilsammen skaber de balance, forbundethed og sameksistens mellem menneske, natur og ånd.

I græsk mytologi kendes hun som Afrodite, i romersk som Venus – en påmindelse om hendes tidløse betydning på tværs af kulturer.

I dette værk har min kvindefigur Petronella Abigail indtaget rollen som Afrodite, den skumfødte. Hun er trådt frem af havet, af myterne og af fortællingerne – og forbindelserne lever videre.

Se komplette oplysninger