For fem år siden sad jeg i min røde kassevogn under Lyngby Storcenter, mens de forgæves ventede på mig ved medalje-overrækkelsen i Paris.

Nu får historien en ny slutning...

JAAAAAHHHHH! 
Jeg har fået Vermeille-medaljen! 🩷

Og denne gang kommer jeg selv og henter den! 

Jeg er blevet tildelt Vermeille-medaljen af Arts Sciences Lettres i Paris – en forgyldt sølvmedalje, niveauet mellem en sølv- og guldmedalje.

Arts-Sciences-Lettres er en fransk akademisk forening, grundlagt i Paris i 1915. Foreningen hædrer mennesker fra hele verden, som gennem deres talent og arbejde har gjort sig bemærket inden for kunst, litteratur og videnskab.

Så ja – jeg er altså lidt stolt. 🩷

Og den 24. oktober skal jeg til Paris for at modtage den.

Denne gang 🤣

For historien om min første medalje fra Arts Sciences Lettres endte noget anderledes.

“Barbara, hvor ER du? Du skal på scenen NU!” 😳🤣

I 2021 havde jeg i et par måneder lejet et galleri i Lyngby Storcenter. Den sidste lørdag skulle det tømmes, så jeg knoklede med at pakke hele molevitten sammen.

Min telefon var på lydløs.

Imens kimede min kunstnerveninde Daniela Brosset mig ned fra Paris.

Da jeg endelig opdagede de mange opkald og beskeder, var budskabet sådan cirka:

“Barbara, hvor ER du? Du skal op på scenen og have din medalje NU!”

Øhhhh…

HVAD FOR EN MEDALJE? 😳🤣🤣🤣

Jeg anede ikke, at jeg var blevet tildelt Arts Sciences Lettres' sølvmedalje.

Jeg anede ikke, at der var medaljeoverrækkelse.

Og jeg anede SLET ikke, at de stod i Paris og ventede på mig 🤣

Invitationen var aldrig nået frem...

Daniela stod på det 5-stjernede InterContinental Paris Le Grand og tog imod min sølvmedalje og mit diplom på mine vegne - og sendte mig disse fotos:

Og hvor var medaljemodtageren så?

Jo…ser du...

I Paris:
Højtidelig medaljeoverrækkelse og galla på et 5-stjernet hotel.
Lysekroner, festklædte mennesker og runde borde med hvide duge.

INGEN BAKAOS.

I Lyngby:
BAKAOS i en fuldt pakket rød kassevogn i en betonkælder under Lyngby Storcenter 🤣

Foran mig var en lukket jernport.

Jeg ventede på en vagt, der kunne lukke mig ud - og var faktisk lidt nervøs for at de have glemt mig, da jeg var den sidste ikke-vagt der var tilbage i Lyngby Storcenter. 

5-stjernet hotel, lysekroner og hvide duge i Paris.
Betonkælder, kassevogn og lukket jernport i Lyngby.

FÅÅÅÅRG! 🤣🤣🤣

Og dér, i min røde kassevogn, begyndte det for alvor at gå op for mig:

Jeg var blevet tildelt en sølvmedalje for mit kunstneriske arbejde.

Så kom tårerne.

Da jernporten endelig blev åbnet, hylede jeg hele vejen hjem til Værløse - af glæde og overvældelse - og måske en smule af ærgelse over hvor jeg burde have været i det øjeblik 🩷

En lille grim ælling 🦢

Da sølvmedaljen nogle måneder senere endelig kom hjem til mig, ventede jeg til nytårsaften med at åbne pakken.

Jeg satte mig alene i køkkenet, i stilhed, og åbnede den fine røde æske - mens gæsterne festede i stuen.

Og dér lå den.

MIN medalje.

Jeg tænkte på den lille Barbara.

Hende, der sad og drømte og fantaserede i skolen.
Som var elendig til regning, ofte blev kaldt 'for følsom' og som stak udenfor og ofte følte sig forkert.

Og jeg tænkte på H.C. Andersens Den Grimme Ælling.

For den grimme ælling var jo aldrig forkert.

Svanen var der hele tiden.

Den skulle bare opdage det.

Og måske var det også noget af det, jeg selv havde brugt mange år på at opdage:

At det, der fik mig til at føle mig anderledes, også var det, der en dag skulle være med til at skabe BAKAOS.

Herunder ser du mit værk Den Grimme Ælling, der viser dét øjeblik, hvor Den Grimme Ælling spejler sig i vandet og opdager, den er en smuk svane. 

Dengang, i 2021, skrev jeg dette om sølvmedaljen på min Facebook-side Art by BAKAOS:

“Den er et tegn på, at jeg er en svane.
Et tegn på, at jeg er på rette vej.”

Fem år senere… 🩷

Nu er jeg blevet tildelt Vermeille-medaljen.

Og jeg er stadig mig.

Jeg drømmer stadig. Jeg stikker stadig udenfor. Jeg tegner stadig mine finurlige væsner og følger min egen streg.

Og mit BAKAOS-univers handler stadig om det samme:

At vi giver plads til mangfoldighed, accepterer hinandens forskelligheder og møder hinanden med omsorg.

For måske har vi brug for at blive bedre til at se svanen i hinanden – også når den ikke ligner de andre ænder i andegården.

Og måske er Vermeille-medaljen endnu et lille puf til svanen:

Bliv ved. Du er stadig på rette vej🩷

Og denne gang kommer BAKAOS til Paris!

Den 24. oktober skal jeg stå på InterContinental Paris Le Grand:

Præcis det sted, hvor jeg skulle have stået i 2021.

Men denne gang er der en temmelig væsentlig forskel:

JEG VED, AT JEG SKAL VÆRE DER! 🤣🤣🤣

Flybilletten er købt. Tilmeldingen er sendt.

Og Daniela, som stod med min sølvmedalje og mit diplom i Paris i 2021, har jeg inviteret med til gallamiddagen🩷

Så fem år efter:

Fra rød kassevogn bag en lukket jernport i en betonkælder i Lyngby…
til Vermeille-medalje og gallamiddag på et 5-stjernet hotel i Paris.

Det kan sgu noget 🥹🩷

Den 23. oktober folder svanen vingerne ud og flyver til Paris - med lidt hjælp fra SAS. 

Dagen efter skal jeg op på scenen.

Og denne gang er BAKAOS der, når de kalder 🤣🩷

Jeg skal nok tage dig med på rejsen.

Og mon ikke der kommer et billede eller 700 bagefter 🤣🤣🤣