Menu
Petronella Abigail, portræt.
Det her er et lille portræt er af en skønne Petronella Abigail. Hendes oprindelige skikkelse kom til mig allerede da jeg var omkring 14-15 år, hvor jeg tegnede hende helt sort, med langt flagrende hår, lange arme og lange ben, mens hun stod i et oprørt hav og smeltede. Da hun dukkede op igen i 2015 blev hun pludselig meget mere detaljeret, og nogle gange kom der også farve på.
En af de andre store ting der har ændret sig er, at hun aldrig har håret løst, men i stedet bærer de smukkeste hovedbeklædninger (tørklæder/turbaner), hvilket helt klart er inspireret af at jeg selv yndede at binde tørklæder om hovedet da jeg boede i Afrika, nærmere betegnet Cameroun.
Jeg elskede simpelthen at binde et tørklæde smukt over på hovedet og nogle gange satte jeg også en broche i. Jeg fik mange komplimenter fra de lokale kvinder, og de roste mig for den måde jeg kunne binde mit tørklæde op på. Jeg var STOLT, da jeg jo ikke er opvoksede i et samfund, hvor man pynter sig med tørklæder bundet op på hovedet.
Jeg elskede, at jeg kunne være så gennemført feminin og pynte mig, og gøre noget ekstra ud af mig selv, alle ugens dage, UDEN at nogen kiggede underligt på mig og spurgte: Skal du til fest?!
Jeg kunne bærer perler i håret om mandagen, og tørklæder med broche om tirsdagen, og bare en simpel fletning eller løst hår om onsdagen – uden at jeg på nogen måde skilte mig ud. Jeg følte mig enormt feminin, og elskede samtidig de farverige rober som jeg ofte gik i.
Men her er så et portræt af Petronella Abigail, som i øvrigt er et gammel familienavn fra omkring 1800-tallet, som jeg er faldet pladask for.
Hendes maskuline modstykke hedder Cerufian. Men han dukker kun op i enkelte værker.
| Størrelse | 10 × 10 × 15 cm |
|---|
DKK300
På lager: 1 på lager
På lager: 1 på lager
Det her er et lille portræt er af en skønne Petronella Abigail. Hendes oprindelige skikkelse kom til mig allerede da jeg var omkring 14-15 år, hvor jeg tegnede hende helt sort, med langt flagrende hår, lange arme og lange ben, mens hun stod i et oprørt hav og smeltede. Da hun dukkede op igen i 2015 blev hun pludselig meget mere detaljeret, og nogle gange kom der også farve på.
En af de andre store ting der har ændret sig er, at hun aldrig har håret løst, men i stedet bærer de smukkeste hovedbeklædninger (tørklæder/turbaner), hvilket helt klart er inspireret af at jeg selv yndede at binde tørklæder om hovedet da jeg boede i Afrika, nærmere betegnet Cameroun.
Jeg elskede simpelthen at binde et tørklæde smukt over på hovedet og nogle gange satte jeg også en broche i. Jeg fik mange komplimenter fra de lokale kvinder, og de roste mig for den måde jeg kunne binde mit tørklæde op på. Jeg var STOLT, da jeg jo ikke er opvoksede i et samfund, hvor man pynter sig med tørklæder bundet op på hovedet.
Jeg elskede, at jeg kunne være så gennemført feminin og pynte mig, og gøre noget ekstra ud af mig selv, alle ugens dage, UDEN at nogen kiggede underligt på mig og spurgte: Skal du til fest?!
Jeg kunne bærer perler i håret om mandagen, og tørklæder med broche om tirsdagen, og bare en simpel fletning eller løst hår om onsdagen – uden at jeg på nogen måde skilte mig ud. Jeg følte mig enormt feminin, og elskede samtidig de farverige rober som jeg ofte gik i.
Men her er så et portræt af Petronella Abigail, som i øvrigt er et gammel familienavn fra omkring 1800-tallet, som jeg er faldet pladask for.
Hendes maskuline modstykke hedder Cerufian. Men han dukker kun op i enkelte værker.
