Hverdagsdronning
Petronella Abigail, her som Hverdagsdronning.
Petronella Abigail så dagens lys første gang, da jeg var omkring 14 år gammel. Men dengang var hun helt sort, og så havde hun løst hår. Hun stod i et oprørt hav, med hendes lange sorte slanke arme der smeltede, og dryppede ned i det sorte hav. Hun havde ikke noget navn dengang.
Da jeg ’genopliver’ Petronella Abigail i mit voksne liv, har hun stadig de samme lange slanke arme og ben. Min altid store fascination af kvindekroppen og dens frugtbarhed, gør at Petronella har store hofter og store fyldige bryster. Livsgiver. Op igennem min barndom tegnede jeg mange fyldige kvinder, og så havde jeg en passion med øjne. Sjælens spejl.
Petronella i dag er er dog langt mere farverig, end den sorte figur fra mine teenageår, og hun bærer altid smukke farverige hovedbeklædninger.
Da jeg boede i Cameroun bandt jeg selv tørklæder for at skabe en smuk hovedbeklædning, som en del af min samlede påklædning, fordi jeg syntes det var smukt. Jeg gik ofte i afrikansk tøj. Jeg fik ofte stor ros af de lokale kvinder. De spurgte hvem der havde lært mig at binde tørklæder. Det havde ingen. Jeg syntes bare det var spændede og sjovt at gøre det, og nogle gange satte jeg også en broche i tørklædet, for at gøre det endnu smukkere.
I Cameroun kunne jeg også have perler i håret en mandag, uden folk spurgte mig om jeg skulle til fest.
Den glæde jeg havde i Afrika ved at kunne pynte mig hver dag, og ikke kun til fest, var virkelig skøn. Jeg følte mig feminin og kvindelig og jeg elskede de mange farver.
Af samme grund hedder dette portræt af Petronella Abigail, ”Hverdagsdronning”. Vi skal alle have lov til at være hverdagsdronninger.
Størrelse | 23 × 23 × 4 cm |
---|
Petronella Abigail, her som Hverdagsdronning.
Petronella Abigail så dagens lys første gang, da jeg var omkring 14 år gammel. Men dengang var hun helt sort, og så havde hun løst hår. Hun stod i et oprørt hav, med hendes lange sorte slanke arme der smeltede, og dryppede ned i det sorte hav. Hun havde ikke noget navn dengang.
Da jeg ’genopliver’ Petronella Abigail i mit voksne liv, har hun stadig de samme lange slanke arme og ben. Min altid store fascination af kvindekroppen og dens frugtbarhed, gør at Petronella har store hofter og store fyldige bryster. Livsgiver. Op igennem min barndom tegnede jeg mange fyldige kvinder, og så havde jeg en passion med øjne. Sjælens spejl.
Petronella i dag er er dog langt mere farverig, end den sorte figur fra mine teenageår, og hun bærer altid smukke farverige hovedbeklædninger.
Da jeg boede i Cameroun bandt jeg selv tørklæder for at skabe en smuk hovedbeklædning, som en del af min samlede påklædning, fordi jeg syntes det var smukt. Jeg gik ofte i afrikansk tøj. Jeg fik ofte stor ros af de lokale kvinder. De spurgte hvem der havde lært mig at binde tørklæder. Det havde ingen. Jeg syntes bare det var spændede og sjovt at gøre det, og nogle gange satte jeg også en broche i tørklædet, for at gøre det endnu smukkere.
I Cameroun kunne jeg også have perler i håret en mandag, uden folk spurgte mig om jeg skulle til fest.
Den glæde jeg havde i Afrika ved at kunne pynte mig hver dag, og ikke kun til fest, var virkelig skøn. Jeg følte mig feminin og kvindelig og jeg elskede de mange farver.
Af samme grund hedder dette portræt af Petronella Abigail, ”Hverdagsdronning”. Vi skal alle have lov til at være hverdagsdronninger.